Få svar på om du er i
D-Vitamin mangel nu

Step 1 - Hvad er dine standardmål?

Step 2 - Hvordan ser din livsstil ud?

icon

Hvad er din historie med rygning?

icon

Hvor mange genstande drikker du i gennemsnit om ugen?

Step 3 - Hvor aktiv er ud?

icon

Hvor fysisk aktiv er du i din fritid?

icon

Hvor aktiv er du i dit arbejde?

Step 4 - Hvordan er din kost?

icon

Hvordan vil du generelt beskrive din egen kost?

icon

Hvor højt et indtag af D Vitamin har du fra kosten?

Resultat

Du har på baggrund af din livsstil, kost- og motionsvaner 34.22% risiko for at være i let-moderat D-vitaminmangel. Det er bl.a. forbundet med en øget generel-dødelighed (all-cause mortality) på cirka 50% for ældre sammenlignet med personer med optimale D-vitaminniveauer (Ginde, et al 2009).

Derudover er der 10.61% risiko for at du er i moderat-svær mangel. Det er bl.a. forbundet med en øget generel dødelighed på 80-120% for ældre, sammenlignet med personer med optimale D-vitaminniveauer. Dette er endnu mere udtalt hvis man kigger på kredsløbssygdomme, hvor risikoen er 150-175% højere (Ginde, et al 2009; Semba et al, 2009).

Din risiko for D-vitaminmangel hen over året

  • Let til moderat mangel
  • Moderat til svær mangel

Svar først på spørgsmålene og få dit resultat. Derefter vil forklaringen herunder være behjælpelig med vejledning, rådgivning og forklaring af beregneren.

D-vitamin mangel beregneren beregner din risiko for at have under hhv. 25 og 50 nmol/l af D-vitamin i blodet. Det er bedst at have mellem 50 og 100 nmol, hvorfor under 50 altså er for lidt og under 25 er så lidt, at der er en ret stor risiko for at ens sundhed er påvirket af det.

Baseret på en stor dansk befolkningsundersøgelse

Beregneren er baseret på data fra en stor dansk befolkningsundersøgelse fra 2012, med 6784 medvirkende personer, hvor man undersøgte sammenhængene imellem for lave niveauer af D-vitamin og body mass index (BMI), kost, rygning, fysisk aktivitet og så videre (Thuesen et al, 2012). I undersøgelsen har man for hver af disse faktorer udregnet hvad den selvstændige effekt/faktor er på forekomsten af D vitamin under 25 hhv. 50 mmol/l er. Dette er udtrykt i form af såkaldte odds ratios (OR) og man kan i det oprindelige studie for eksempel se, at personer med et BMI over 30 har en OR på 1.65 og 1.29 for henholdsvis at have under 50 mmol/l og 25 mmol/l af Vitamin D i forhold til en person med et BMI imellem 18.5 og 25. Dette betyder at den fede person jf. BMI har henholdsvis 65% og 29% større sandsynlighed for at have for lave niveauer.

Hvor meget D vitamin skal jeg bruge?

Sundhedsstyrelsens anbefalinger er som følger (Brot, et al, 2010). Det skal siges at de har været under kritik for at være for tilbageholdende – som her.

Hvis du er i let til moderat mangel, hvilket er under 50 mmol/l, anbefaler sundhedsstyrelsen følgende:

• Hvis du i øvrigt ellers er rask, at du får 5-20 mikrogram D vitamin per dag (200-800 IE/dag).
• Hvis du tilhører en gruppe hvor et niveau over 50 mmol/l anses for ønskeligt, skal du bruge 20-40 ug per dag (800-1600 IE/dag).

Hvis du er i moderat til svær mangel, hvilket er under 25 mmol/l, anbefaler sundhedsstyrelsen følgende:

• Ved ikke-symptomgivende mangel, at du indtager 50 minus din aktuelle blodkoncentration i mikrogram per dag (1 mikrogram = 40 IE). Hvis du f.eks. er blevet målt til 15 mmol/l, skal du indtage 35 mikrogram per dag, svarende til 1400 IE.
• Hvis du har symptomgivende D vitamin mangel, skal du indtage 50-100 mikrogram per dag (2000-4000 IE)

Vitamin D2 eller D3?

D vitamin findes i flere former, som vi kan omsætte i kroppen. De to almindeligste i tilskud er vitamin D2 og D3, hvor D2 bruges meget i USA, mens i nordeuropa bruger vi primært D3. Historisk har man betragtet dem som værende lige gode, men i de seneste år har evidensen for at D3 er bedre til at øge blod niveauerne af Vitamin D i blodet, steget og det tyder nu på at vitamin D3 er i omegnen af 25% bedre til at øge mængden af D vitamin i blodet, end vitamin D2  (Tripkovic et al, 2012).

Referencer

  1. Thuesen, B., Husemoen, L., Fenger, M., Jakobsen, J., Schwarz, P., Toft, U., et al. (2012). Determinants of vitamin D status in a general population of Danish adults. Bone, 50(3), 605–610.
  2. Tripkovic, L., Lambert, H., Hart, K., Smith, C. P., Bucca, G., Penson, S., et al. (2012). Comparison of vitamin D2 and vitamin D3 supplementation in raising serum 25-hydroxyvitamin D status: a systematic review and meta-analysis. American Journal of Clinical Nutrition, 95(6), 1357–1364.
  3. Brot, C.,Darsø P. (2010) Forebyggelse, diagnostik og behandling af D-vitaminmangel. Baggrundsnotat af 27. maj 2010. Sundhedsstyrelsen.
  4. Pedersen, A. N., Christensen, T., & Matthiessen, J. (2015). danskernes kostvaner 2011-2013.
  5. Ginde, A. A., Scragg, R., Schwartz, R. S., & Camargo, C. A. (2009). Prospective study of serum 25-hydroxyvitamin D level, cardiovascular disease mortality, and all-cause mortality in older U.S. adults. Journal of the American Geriatrics Society, 57(9), 1595–1603.
  6. Semba, R. D., Houston, D. K., Bandinelli, S., Sun, K., Cherubini, A., Cappola, A. R., et al. (2009). Relationship of 25-hydroxyvitamin D with all-cause and cardiovascular disease mortality in older community-dwelling adults. European Journal of Clinical Nutrition, 64(2), 203–209.