De 10 Bedste Fiskeolie Produkter i Test 2018

Anders Nedergaard
af Anders Nedergaard - PhD & MSc i humanbiologi

Leder du efter den bedste fiskeolie? Candidlab har analyseret indholdet og vurderet kvaliteten af omega-3 indhold i hvert enkelt produkt. Prisen er blevet vurderet i forhold til alternativerne på markedet. Find de 11 bedste fiskeolie tilskud på markedet i 2018 nu.

fiskeolie

Sorter og filtrer

Nulstil

Sorter

Filtre

DEN BEDSTE FISKEOLIE PÅ MARKEDET

  • Bodylab Omega 3

    1. Bodylab Omega 3

    Bodylab Omega 3
    Samlet score 9.3
    Samlet score
    9.3
     

    1. Bodylab Omega 3

    Bodylab Omega 3 er det bedste fiskeolie tilskud på markedet. Det er et effektivt tilskud, som dækker 100% af EFSAs anbefalede daglige tilførsel af de vigtige omega 3 fedtsyrer, EPA og DHA. Derudover er Bodylab Omega 3 et af de billigste tilskud på markedet med en daglig pris på 2.2 kroner.

    9.3
    Forhandler Pris Levering Total  
    Bodylab 59 kr 29 kr 88 kr Gå til butik
    Med24 69 kr 29 kr 98 kr Gå til butik
  • 2. Myprotein Omega 3

    Myprotein Omega 3
    Samlet score 9.2
    Samlet score
    9.2
     

    #2 Myprotein Omega 3

    Myprotein Omega 3 er det næstbedste omega 3 tilskud i vores test. Produktet dækker EFSAs daglige anbefalinger og vil af den grund være et fornuftigt valg. Prisen er også fornuftig med en daglig pris på 1.19 kroner per servering.

    9.2
    Forhandler Pris Levering Total  
    Myprotein 109 kr 40 kr 149 kr Gå til butik
  • 3. Fitness Pharma Omega 3

    Fitness Pharma Omega 3
    Samlet score 9.0
    Samlet score
    9.0
     

    #3 Fitness Pharma Omega 3

    Fitness Pharma Omega 3 er endt på en tredjeplads til trods for både godt indhold og en overkommelig pris, men det er marginaler som gør forskellen i denne kategori. Hver dosering af dette tilskud tilfører dig 600.0 mg EPA/DHA hvilket er optimalt. Derudover er den daglige doseringspris 1.58.

    9.0
    Forhandler Pris Levering Total  
    Helsebixen 95 kr 0 kr 95 kr Gå til butik
    Getbig 100 kr 39 kr 139 kr Gå til butik
    Med24 112 kr 29 kr 141 kr Gå til butik
  • 4. Pikasol Premium Omega

    Pikasol Premium Omega
    Samlet score 8.7
    Samlet score
    8.7
     

    #4 Pikasol Premium Omega

    Dette tilskud hører til blandt den bedste tredjedel, og det performer godt på både kvalitet og pris. Der er bedre alternativer på markedet, men dette er alligevel et habilt tilskud.

    8.7
    Forhandler Pris Levering Total  
    Med24 217.95 kr 29 kr 246.95 kr Gå til butik
    Helsebixen 249 kr 0 kr 249 kr Gå til butik
    Viivaa 249 kr 39 kr 288 kr Gå til butik
  • 5. Myprotein Omega Balance

    Myprotein Omega Balance
    Samlet score 8.7
    Samlet score
    8.7
     

    #5 Myprotein Omega Balance

    Myprotein Omega Balance koster 2.63 kroner om dagen, og er derfor havnet i den midterste tredjedel af fiskeolieprodukter. Prisen er ikke konkurrencedygtig nok til at bringe dette tilskud blandt de bedste produkter på markedet.

    8.7
Sorry. No products match that filter or combination of filters. Please remove one of more filters to see the product ranking.

SÅDAN ANMELDER VI

Omega-3 tilskud scores på pris og forventet kvalitet. Under “Sådan anmelder vi” har vi beskrevet, hvordan vi udregner prisscorer samt grundlaget for kvalitetsscoren. Disse indgår med samme vægt i den samlede score. Vi anmelder primært kvaliteten af omega-3/fiskeolie produkter på indholdet af omega-3 fedtsyrerne EPA (eicosapentaenoic acid, på dansk isosapentaensyre) og DHA (docosahexaenoic acid, på dansk docosahexaensyre).

fiskeolie test

Essentielle fedtsyrer

fiskeolie test

Der findes kun to fedtsyrer eller grupper af fedtsyrer, som er essentielle for mennesker. Det er omega-3 fedtsyren ALA (alpha-linolenic acid, på dansk alfa-linolensyre) og omega-6 fedtsyren LA (Linoleic acid, på dansk linolsyre). ALA og LA skal vi have tilført udefra for at kunne vedligeholde almindelig funktion og sundhed.

lysi fiskeolie

Omega-3 fedtsyrer

lysi fiskeolie

Der findes mindst 6 fysiologisk relevante omega-3 fedtsyrer, som alle findes i naturen i varierende grader. De vigtigste er ALA, EPA og DHA. ALA findes i en række planter, særligt i frø som hørfrø. I kroppen omdannes ALA igennem en kæde af kemiske reaktioner til EPA og DHA. Langt de fleste specifikke fysiologiske effekter forbundet med omega-3 fedtsyrer stammer fra EPA og DHA. Det skyldes sandsynligvis at begge omdannes til en række forskellige signalstoffer, hvor de vigtigste er prostaglandiner og leukotriener. Det er signalstoffer, der virker anti-inflammatorisk, og som er med til at regulere immunsystemet, stofskiftet, nervedannelse, sårheling og meget andet (1, 2).

Som sagt omdannes ALA til EPA og DHA i kroppen, og EPA og DHA kan desuden omdannes til hinanden (men ikke tilbage til ALA). Derudover er omdannelsen af ALA til EPA og DHA ikke altid videre effektiv, og kan være yderligere kompromitteret af metabolisk sygdom (som diabetes), genetiske polymorfismer eller for højt indtag af omega-6 fedtsyrer. Det betyder samlet set, at indtag af EPA og DHA væsentligt lettere kan dække kroppens behov for omega-3 fedtsyrer og de signalstoffer, de giver ophav til, end ALA eller de andre omega-3 fedtsyrer.

Hvorfor ikke omega-6 fedtsyrer?

Omega-6 fedtsyrerne fungerer på samme måde som omega-3’er, forstået sådan at der findes godt og vel en håndfuld fysiologisk relevante omega-6 fedtsyrer, der alle findes i naturen og at de vigtigste dele af omega-6 fedtsyrernes biologiske effekter hidrører fra omdannelsen til prostaglandiner og leukotriener (forskellige fra dem, som omega-3 fedtsyrerne omdannes til).

Der er flere grunde til at omega-6 fedtsyrer ofte omtales som værende uhensigtsmæssige at indtage mere af. For det første er flere af de signalstoffer, som omega-6 omdannes til pro-inflammatoriske. For det andet får vi i forvejen rigtigt meget omega-6 fra kosten, og for det tredje så konkurrerer omega-3 og omega-6 fedtsyrerne om nogle af de samme enzymer. Det betyder at en ubalance i forholdet mellem dem (enzymerne/fedtsyrerne?) kan have en stor indflydelse på hvilke prostaglandiner og leukotriener, der bliver produceret.

Det er derfor man i den videnskabelige litteratur ofte støder på spekulationer i, om balancen mellem mængden af omega-3 og -6 i kosten har en selvstændig betydning udover de absolutte mængder omega-3 og -6, man indtager. Den vestlige kost har typisk en ratio mellem indtaget mængde omega-6 og -3 på mellem 50:1 og 10:1, mens den foreslåede optimale ratio er mellem 4:1 og 1:1 (3).

fiskeolie bedst i test

Hvad gør omega-3 tilskud så?

fiskeolie bedst i test

Har man enten et utilstrækkeligt indtag af omega-3 fedtsyrer, eller et for lavt indtag af omega-3 i forhold til omega-6, så kan supplering med omega-3 fedtsyrer have en række interessante biologiske effekter.

Omega-3 supplering sænker niveauet af triglycerider (fedt) i blodet. Denne effekt ser man både i raske og personer med forhøjede niveauer af triglycerider (4).

Omega-3 tilskud sænker i nogle studier blodtrykket, dog primært hos folk, der har højt blodtryk til at starte med (5, 6).

Man siger generelt at omega-3 supplering virker antiinflammatorisk, og det passer måske også, men det er en lidt vag beskrivelse. Man har vist at supplering af omega-3 tilskud kan mindske smerterne fra tilstande, hvor inflammation spiller en rolle f.eks. ved inflammatoriske gigtsygdomme (7–10).

Hvis man allerede har haft en blodprop, er det meget veldokumenteret at supplering med omega-3 mindsker risikoen for at dø af en ny blodprop ret markant (op til 30%) (11). For den generelle befolkning er evidensen mindre klar. Her viser nogle studier en effekt på dødelighed, mens andre studier ikke gør (12–14).

Under fosterdannelsen er DHA desuden vigtigt for dannelsen af hjernen, og i mange lande har den nationale sundhedsstyrelse specifikke anbefalinger for indtag af DHA under graviditet.

pikasol

Sådan anmelder vi omega-3 tilskud

pikasol

I vores score vægter vi indholdet af ALA med 20%, mens EPA og DHA vægtes med hver 40%. For hver af disse fedtsyrer øger vi scoren lineært op til et indhold på 1600 mg ALA, 250 mg EPA og 250 mg DHA. For hver af disse indholdsstoffer giver i maksimal score op til halvvejen mod TUL (Tolerable Upper Level of intake) grænsen, hvorefter scoren falder lineært indtil den giver 0 igen ved TUL grænsen (findes ikke for ALA, 1800 mg for EPA og 3200 mg for DHA). Alle disse værdier er per servering, som er defineret af producenten.

Værd at vide

omega 3 olie

Hvor meget skal man indtage?

omega 3 olie

I Europa anbefaler EFSA (European Food and Safety Authority) at den generelle voksne befolkninger indtager i alt 250 mg af både EPA og DHA, mens gravide anbefales at indtage 100-200 mg ekstra DHA (15).
I Skandinavien anbefaler man, at 1% af vores energiindtag skal komme fra omega-3 fedtsyrer. Det dækker alle omega-3 fedtsyrerne, og altså ikke kun EPA og DHA (16). I USA anbefaler Institute of Medicine at voksne mænd skal indtage 1.6 g ALA og mindst 0.16 g EPA+DHA, og for voksne kvinder 1.1 g ALA og mindst 0.11 g EPA+DHA (17). Denne anbefaling kan normalt godt dækkes via indtag af fede fisk 2-3 gange i ugen (der er 1-2 g EPA og DHA ialt per 100 g i fede fisk som laks og sild).

krill olie

Kan man få for meget omega-3?

krill olie

Det kan man sandsynligvis godt, eftersom mange af signalstofferne, som de essentielle fedtsyrer omdannes til, kan have biologisk relevante effekter. En af de største bekymringer er blødningsforstyrrelser samt forstyrrelser af evnen til regulere immunsystemet på passende vis.
EFSA’s sikkerhedspanel har undersøgt litteraturen, og siger at kombinerede mængder af EPA og DHA på op til 5 g/dag og op til 1.8 g EPA per dag for sig selv er generelt sikkert for voksne mennesker (18).

fitness pharma fiskeolie

Hvad med harskningsgrad, miljøtoksiner og tungmetaller?

fitness pharma fiskeolie

Tungmetaller binder sig i kroppen til fedtvæv og til visse proteiner, og tungmetallerne har det med at opkoncentreres gennem fødekæden. I havet er de store rovfisk toppen af fødekæden, og havet er derfor et af de steder hvor tungmetaller og andre miljøtoksiner koncentreres mest. Derfor har det anledt bekymringer om, at man som menneske kan få for mange tungmetaller ved at indtage fed fisk eller fiskeolie.

Ligeledes er flerumættede fedtsyrer modtagelige overfor oxidering, normalt kaldet harskning. Oxiderede fedtsyrer kan kroppen ikke bruge som omega-3 fedtsyrer, så harskning medfører derfor et tab af de biologisk relevante fedtsyrer. Derudover medfører harskning også typisk en mere fisket smag og lugt, og der er blevet spekuleret i om de harske fedtsyrer kan have en decideret skadelig effekt. Det er dog ikke noget, der findes særligt meget forskning i og EFSA har lavet en standpunktsartikel, hvor de konkluderer, at der på nuværende tidspunkt ikke er belæg for at tro at harskning skulle gøre fiskeolieprodukter skadelige (19, 20). Trods det reducerer mængden af EPA og DHA, hvilket gør fiskeolien mindre biologisk aktiv, så er der ingen grund til at forbinde harskning med decideret skadelige effekter. Det er i øvrigt værd at bemærke, at man i langt de fleste kliniske forsøg og befolkningsstudier, hvor man har brugt fiskeolie, ikke har screenet fiskeolien for harskning. Derfor må man forvente, at der i mange af forsøgene er brugt fiskeolie med varierende grader af harskning, og at man derfor stadig har set de sundhedseffekter, som litteraturen trods alt rapporterer.

I Danmark har forbrugerorganisationen Tænk for nylig lavet en test for tungmetaller og harskning på tværs af 10 danske produkter. Testen fandt, at og at majoriteten var helt fri for miljøtoksiner og tungmetaller, mens nogle ganske få havde mængder der var langt, langt under de tilladte. Det tyder altså ikke på at kontaminering er et problem for produkter på det danske marked.

Der findes internationale certificeringsprogrammer som IFOS, hvor man som producent kan få sit fiskeolie produkttestet og certificeret af IFOS og hermed få papir på renhedsgrad og harskningsgrad. Som det er nu er der dog ikke evidens for at denne standard af produkter er forbundet med bedre biologisk aktivitet af fiskeolieprodukter.

fitness pharma fiskeolie

Referencer

fitness pharma fiskeolie
  1. Arterburn LM, Hall EB, Oken H. Distribution, interconversion, and dose response of n−3 fatty acids in humans. Am. J. Clin. Nutr. 2006;83(6):S1467–1476S.
  2. Wall R, Ross RP, Fitzgerald GF, Stanton C. Fatty acids from fish: the anti‐inflammatory potential of long‐chain omega‐3 fatty acids [Internet]. Nutr. Rev. [published online ahead of print: 2010];http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/j.1753-4887.2010.00287.x/full. cited
  3. Simopoulos AP. The importance of the ratio of omega-6/omega-3 essential fatty acids. Biomed. Pharmacother. 2002;56(8):365–379.
  4. Friedberg CE, Janssen MJ, Heine RJ, Grobbee DE. Fish oil and glycemic control in diabetes. A meta-analysis. Diabetes Care 1998;21(4):494–500.
  5. Colussi G, Catena C, Novello M, Bertin N, Sechi LA. Impact of omega-3 polyunsaturated fatty acids on vascular function and blood pressure: Relevance for cardiovascular outcomes. Nutr. Metab. Cardiovasc. Dis. 2017;27(3):191–200.
  6. Miller PE, Van Elswyk M, Alexander DD. Long-chain omega-3 fatty acids eicosapentaenoic acid and docosahexaenoic acid and blood pressure: a meta-analysis of randomized controlled trials. Am. J. Hypertens. 2014;27(7):885–896.
  7. Senftleber NK et al. Marine Oil Supplements for Arthritis Pain: A Systematic Review and Meta-Analysis of Randomized Trials [Internet]. Nutrients 2017;9(1). doi:10.3390/nu9010042
  8. Lewis JS, Sandford FM. Rotator cuff tendinopathy: is there a role for polyunsaturated Fatty acids and antioxidants?. J. Hand Ther. 2009;22(1):49–55; quiz 56.
  9. Goldberg RJ, Katz J. A meta-analysis of the analgesic effects of omega-3 polyunsaturated fatty acid supplementation for inflammatory joint pain. Pain 2007;129(1-2):210–223.
  10. Lee Y-H, Bae S-C, Song G-G. Omega-3 polyunsaturated fatty acids and the treatment of rheumatoid arthritis: a meta-analysis. Arch. Med. Res. 2012;43(5):356–362.
  11. Bucher HC, Hengstler P, Schindler C, Meier G. N-3 polyunsaturated fatty acids in coronary heart disease: a meta-analysis of randomized controlled trials. Am. J. Med. 2002;112(4):298–304.
  12. Hooper L et al. Risks and benefits of omega 3 fats for mortality, cardiovascular disease, and cancer: systematic review. BMJ 2006;332(7544):752–760.
  13. Chen G-C, Yang J, Eggersdorfer M, Zhang W, Qin L-Q. N-3 long-chain polyunsaturated fatty acids and risk of all-cause mortality among general populations: a meta-analysis. Sci. Rep. 2016;6:28165.
  14. Wan Y, Zheng J, Wang F, Li D. Fish, long chain omega-3 polyunsaturated fatty acids consumption, and risk of all-cause mortality: a systematic review and dose-response meta-analysis from 23 independent prospective cohort studies. Asia Pac. J. Clin. Nutr. 2017;26(5):939–956.
  15. EFSA Panel on Dietetic Products, Nutrition, and Allergies (NDA). Scientific Opinion on Dietary Reference Values for fats, including saturated fatty acids, polyunsaturated fatty acids, monounsaturated fatty acids, trans fatty acids, and cholesterol. EFSA Journal 2010(8 (3)):1461–1568.
  16. Nordic Council of Ministers. Nordic Nutrition Recommendations 2012: Integrating nutrition and physical activity. Nordic Council of Ministers; 2014:
  17. Institute of Medicine et al. Dietary Reference Intakes for Energy, Carbohydrate, Fiber, Fat, Fatty Acids, Cholesterol, Protein, and Amino Acids. National Academies Press; 2005:
  18. EFSA Panel on Dietetic Products NAA (nda). Scientific Opinion on the Tolerable Upper Intake Level of eicosapentaenoic acid (EPA), docosahexaenoic acid (DHA) and docosapentaenoic acid (DPA) [Internet]. EFSA Journal 2012;10(7). doi:10.2903/j.efsa.2012.2815
  19. Cameron-Smith D, Albert BB, Cutfield WS. Fishing for answers: is oxidation of fish oil supplements a problem?. J. Nutr. Sci. 2015;4:e36.
  20. Collins JD et al. Scientific Opinion on Fish Oil for Human Consumption [Internet]. EFSA Journal 2010;8(10).http://www.efsa.europa.eu/sites/default/files/scientific_output/files/main_documents/1874.pdf. cited
Sorterer produkterne for dig...