Valleproteinpulver • Hvad ved du egentlig om valleprotein?

Hvad er proteinpulver?

Over 90% af al protein der bliver solgt som sportskosttilskud på verdensplan er valleprotein, også kendt som “whey” protein.

Hvad er valleprotein?

Komælk består af cirka 75% kasein og resten af proteinerne i mælken har man defineret som vallefraktionen. Valleprotein er altså en blanding af proteiner, som alfa-lactalbumin, beta-lactoglobuliner, macroglobulin og serum albumin.

Hvad er specielt ved valle?

Valle er en blanding af mange proteiner, men generelt set så er valleprotein karakteriseret ved at det er meget hurtigt optageligt og kommer hurtigere ud i blodet end de fleste andre proteinkilder (Tang et al, 2009).

Faktisk er det så hurtigt optageligt at hydrolyseret valleprotein ikke optages hurtigere end almindelig valle (Calibet et al, 2004). Det kunne altså tyde på at disse mælkeproteiner er designet fra naturens side til at være særligt optagelige.

Valleprotein studie

I ovenstående figur kan man se det samlede niveau af essentielle aminosyrer over tid efter indtag af valleprotein, soyaprotein og kaseinprotein.

Valleprotein er hurtigere optagelig end de fleste andre proteinkilder.

Når man kigger på de forskellige mål for hvor let kroppen har ved at bruge protein, som biologisk værdi (BV), Protein-Digestion Corrected Amino Acid Score (PC-CAAS) og Digestible Indispensable Amino Acid Score (DIAAS), så er valleprotein generelt set helt i top. Det skyldes altså at alle de essentielle aminosyrer er til stede i ret høje mængder (Rutherford et al, 2015).

DIAAS score for valleproteinpulver

Valle indeholder alle essentielle aminosyrer og er nemt fordøjeligt, hvorfor det er en særdeles god kilde til kvalitets protein.

Endelig er der det særlige ved valleprotein at det har nogle gunstige kvaliteter som fødevareingrediens. For det første har det en høj opløselighed og smager ikke af særligt meget (i forhold til andre oprensede proteiner). Derudover danner det let protein gele, og en meget fast skum – endeligt har faktisk også en vis hæveevne.

Valleproteinpulver har nogle kvaliteter som gør den til en oplagt ingrediens i bagværk og madlavning.

Det betyder at valleprotein ofte bliver brugt i andre fødevarer for at ændre konsistensen eller fugtigheden af dem, f.eks. i brød eller flødebolleskum. Det er selvfølgelig kombinationen af fordelingen af aminosyrer, opløseligheden og den rimeligt neutrale smag der gør det attraktivt at bruge som sportskosttilskud.

Hvornår er valleproteinpulver det rigtige valg?

Der findes masser af studier, der dokumenterer, at hvis man har styrketrænet og indtager valleprotein efter træning, øges proteinsyntesen i musklerne mere end hvis man ikke gjorde.

Dette er dog ikke nødvendigvis det samme som at man går glip af noget ved ikke at bruge kosttilskud med valleprotein. For det første er de fleste af disse studier lavet på personer der har fastet og for det andet skal man huske på at proteinsyntese ikke har en direkte sammenhæng med muskelvækst (Campbell et al, 2007).

Hvis man laver styrketræning for at få større muskler, er det vigtigt at få nok protein og af en god kvalitet og der er ingen tvivl om at disse krav bliver opfyldt af valleproteiner. Men, for der er et “men”, så gør valleprotein ikke noget som man ikke kan gøre med almindelig mad, så det er ikke decideret nødvendigt.

Hvis du får nok protein af høj kvalitet fra din mad er valleproteinpulver ikke decideret nødvendigt.

Derudover er er valleprotein også et højt forarbejdet produkt hvor mange af mikronæringsstofferne fra mælken er sorteret fra, så en kost, hvor en stor del af proteinet stammer fra proteinpulver kan let blive ubalanceret og komme til at mangle mikronæringsstoffer, som man ellers ville have fået fra maden.

Så valleprotein som sportskosttilskud er først og fremmest et convenience produkt, altså et produkt man let kan have med sig i tasken, hvis man ikke har adgang til en proteinholdigt måltid indenfor de næste par timer. Derudover skal det nævnes, at protein fra pulver er billigere end protein fra mad.

Valleproteinpulver har fordelene ved at være en god og nem proteinkilde til en rigtig billig pris sammenlignet med mad.

Er der nogle bedre protein alternativer?

Ud fra et fysiologisk perspektiv er valleprotein først og fremmest et godt produkt fordi det har en rigtig høj biologisk værdi. Det har en PD-CAAS score på 1.00 og og en DIAAS score på 1.2-1.4, hvilket gør det til et af de allerbedste tilgængelige proteinkilder for human ernæring (Rutherford et al, 2015).

Når det samtidig med har en smag og funktionelle egenskaber (opløselighed osv.) som gør at man rent faktisk kan lave produkter som folk gider indtage er det ikke så mærkeligt at det er den mest forhandlede type produkt (Uluko et al 2015).

Man ville i princippet kunne få lige så gode proteiner ud af f.eks. æg, men manglen på funktionelle egenskaber af æggeprotein har gjort at proteinprodukter lavet af dét ikke har haft så stor succes endnu.

Men man skal huske at valleprotein ikke er bedre end mad og at det er for protein, hvad sukker er for kulhydrater. Når det optages så hurtigt som det gør, betyder det også at det ikke forøger aminosyrerne i blodet lige så lang tid som proteinkilder der er langsommere optageligt (eksempelvis kasein), samt at en større del af proteinet omdannes til sukker i kroppen.

Fødevarer med højt indhold af valle

Det er nærmest kun mælk, mælkepulver og valleprotein der har et decideret højt indhold af valleprotein, men valleprotein bruges også som ingrediens i mange andre fødevarer.

Hvilke typer valleprotein findes der og hvad er forskellen på dem?

Valleprotein findes både som isolat og koncentrat. Forskellen på dem er graden af oprensning, hvor isolater generelt set har proteinkoncentrationer på over 90%, mens koncentrater har proteinkoncentrationer på under 90%.

En “protein isolate” har over 90% protein imens en “protein concentrate” har under.

Den del af et proteinpulver der ikke er protein, udgøres af kulhydrater (primært laktose), mælkefedt og såkaldte askerester (uorganiske salte, som carbonater, sulfater og nitrater) og der er dermed af indlysende årsager mere af disse i koncentrater end i isolater. Eftersom isolater er så koncentrerede, er der så lidt laktose i, at mange laktoseintolerance rent faktisk godt ville kunne tåle at bruge valleisolater. Man kan faktisk også købe isolater som er fuldstændig laktosefrie.

Konklusion

Valleprotein er en proteinkilde, som på grund af sine biologiske og kemiske egenskaber er blevet et naturligt førstevalg til proteinpulver produktion til sportskosttilskud. Valleprotein smager ikke af så meget og derfor kan producenter altså få produkterne til at smage super godt. Endeligt blandes det let i vand eller mælk og har en nærmest ideel aminosyreprofil.

Referencer

  1. Tang, J. E., Moore, D. R., Kujbida, G. W., Tarnopolsky, M. A., & Phillips, S. M. (2009). Ingestion of whey hydrolysate, casein, or soy protein isolate: effects on mixed muscle protein synthesis at rest and following resistance exercise in young men. J Appl Physiol, 107(3), 987–992. https://doi.org/10.1152/japplphysiol.00076.2009
  2. Calbet, J. A. L., & Holst, J. J. (2004). Gastric emptying, gastric secretion and enterogastrone response after administration of milk proteins or their peptide hydrolysates in humans. Eur.J Nutr., 43(3), 127–139. https://doi.org/10.1007/s00394-004-0448-4
  3. Rutherfurd, S. M., Fanning, A. C., Miller, B. J., & Moughan, P. J. (2015). Protein Digestibility-Corrected Amino Acid Scores and Digestible Indispensable Amino Acid Scores Differentially Describe Protein Quality in Growing Male Rats. Journal of Nutrition, 145(2), 372–379. https://doi.org/10.3945/jn.114.195438
  4. Uluko, H., Liu, L., Lv, J.-P., & Zhang, S.-W. (2015). Functional Characteristics of Milk Protein Concentrates and Their Modification. Critical Reviews in Food Science and Nutrition, 0. https://doi.org/10.1080/10408398.2012.758625
  5. Campbell, B., Kreider, R. B., Ziegenfuss, T., La Bounty, P., Roberts, M., Burke, D., et al. (2007). International Society of Sports Nutrition position stand: protein and exercise. Journal of the International Society of Sports Nutrition, 4(1), 8. https://doi.org/10.1186/1550-2783-4-8

Last modified: 18. september 2018

Kommentarer
Skriv en kommentar

Last modified: 18. september 2018